Yoga for krop og sind

Slip spændinger og stress og genfind din balance

Opdag fordelene med Yoga

Fysisk Sundhed

Yoga styrker og smidiggør kroppen, forbedrer balance og koordination, og hjælper med at forebygge skader. Det kan også forbedre vejrtrækning, energi og vitalitet.

Mental Velvære

Gennem fokus og dyb vejrtrækning hjælper yoga med at reducere stress, fremme afslapning og forbedre koncentration og klarhed. Det kan også forbedre søvnkvaliteten.

Øget Selvbevidsthed

Yoga kan hjælpe med at skabe en dybere forståelse for kroppen og sindet. Det kan fremme selvindsigt, øge selvtilliden og forbedre kropsbillede

Holdbeskrivelse

Hatha & Vinyasa Yoga

På dette hold starter vi altid med en kort meditation på vejrtrækningen for at lande i kroppen efter arbejdsdagen. Du får et par dråber velduftende æterisk olie som gnubbes på håndled/hænder for at stimulere dine sanser yderligere.

Efter en lille opvarmning guides du stille og roligt gennem hatha/vinyasa flows med fokus på åndedrættet og din krop hvor den er her og nu. Du vil med tiden opnå forbedret styrke, balance og smidighed og blive bedre til at slippe fysiske og psykiske spændinger. Vi afslutter med liggende sekvenser.

Til savasana/afspændingen som varer ca. 10 min., får du et par dråber lavendelolie for dens beroligende effekt og lyden af skønne og afstressende klang- og syngeskåle og den store dybe gong.

Skålenes og Gongens vibrationer/lydbølger finder vejen til dit sind og din krop, balancerer dit nervesystem og bringer dig i en dybere afspænding og harmonisk tilstand.

Efter timen vil du mærke øget velvære og åbenhed i både krop og sind.

Holdet henvender sig til både nybegyndere og øvede.

Yang & Yin Yoga
Hver klasse starter med en kort og blid opvarmning af kroppen hvorefter vi går over til den mere dynamiske yogaform hatha- og vinyasaflow med fokus på vejrtrækning, styrke, balance og fleksibilitet hvor vi opbygger puls, varme og energi i hele kroppen.
 
Derefter guides du ind i yin delen, hvor vi fordyber os i lange dybe stræk (3-5 min. i hver stilling) der smidiggør krop og bindevæv, åbner op i led og muskler, forbedre kropsholdningen og øger blodcirkulationen.
 
Yin yoga kan befri dig for fysiske og mentale spændinger, rygsmerter, hovedpine og eventuelle ubalancer m.m.
 
Vi afslutter klassen med 10 min. savasana/afspænding,  hvor vi benytter os af lydende, frekvenserne og vibrationerne fra klangskåle og den store dybe gong til at komme i en dybere afspænding af krop og sind.
 
Samtidig kan du opleve at dit nervesystem afstresses og balanceres.
Mindful Yoga

Mindful yoga kan løsne fysiske spændinger, give en bedre kropskontakt og
berolige dit nervesystem.

Hver klasse starter med en kort landings meditation. Herefter går vi ind
i en blid Hatha praksis, hvor der er god tid til at mærke efter og du
inviteres til at drage omsorg for dig selv. Vi fokuserer på at forbinde
os til åndedrættet og bevæge os bevidst.

Vi runder af med enkelte yin stræk, hvor du får smidiggjort muskler og
bindevæv, inden vi lander i vores afspændende savasana.

Gør noget godt for din krop og dit sind med en stille søndags stund,
hvor du ikke skal præstere eller fikse – bare være.

Senior Yin Yoga

Yin Yoga er en skøn måde at arbejde med din fysiske og mentale sundhed på, samtidig med at du møder nye venner og får en dejlig oplevelse.

Holdet er skræddersyet til seniorer og vi arbejder med en række blide yogaøvelser, som vi holder i længere tid af gangen. Øvelserne er designet til at øge din smidighed, forbedre din holdning og balance.

Alle er velkomne uanset niveau.

Get Fit & Yoga

Denne træning er delt op i to dele. Første del er 45 minutters funktionel træning med Michael og anden del er 45 minutters Yoga med Pernille.

Get Fit træningen (første 45 minutter)
Vi starter hos mig (Michael), hvor vi med udgangspunkt i dit eget niveau, kombinerer forskellige konditions- og styrkeøvelser, for en bedre sundhed og et større overskud. Der er ikke tale om hård og udmattende træning, men derimod motiverende, effektiv og opbyggende træning, med moderat intensitet. Efter Get Fit træningen går I direkte ind i yogasalen hos Pernille.

Yoga træningen (sidste 45 minutter)
Efter jeres træning hos Michael, hvor I både er varme og har høj puls, kommer I ind til mig , hvor jeg vil guide jer gennem gode dybe yogastræk, der øger jeres smidighed og styrker de muskler der kan blive stive ved hård fysisk træning, og samtidig styrker de muskler der ikke bliver brugt. Derudover medfører yogastrækkene fleksibilitet i led og muskler, øger din udholdenhed og kan forebygge potentielle skader. Alt i alt vil I med tiden mærke en større kropsbevidsthed under jeres træning, og opnå dybere balance i krop og sind. Vi afslutter med 5 min. afspændning.

Get Fit & Yoga træningen har karakter af personlig træning og foregår på hold med max. 12 personer.

Yoga forløb, med opstart efter efterårsferien, uge 43-51, 2025 (nuværende periode, se længere nede)

Start til reduceret pris! Hvis et hold ikke er fuldt booket, kan du altid hoppe på et igangværende hold, til reduceret pris. Du sender bare en mail til mail@getfitstudio.dk og får tilsendt en rabatkode.

Priser

Du kan se prisen på et hold ved at klikke på det i holdoversigten. Priserne kan variere afhængig af type og antal træninger i den aktuelle periode.

Få 20% i rabat

Ønsker du at gå på 2 eller flere hold hos os i samme periode, tilbyder vi 20% i rabat på alle holdene. Du sender bare en mail til os på mail@getfitstudio.dk og så vil du modtage rabatkoder med 20% rabat til de hold du ønsker at gå på.

Henter data...
Problemer? Åbn i nyt vindue

Yoga forløb, med opstart efter sommerferien, uge 33-41, 2025

Start til reduceret pris! Hvis et hold ikke er fuldt booket, kan du altid hoppe på et igangværende hold, til reduceret pris. Du sender bare en mail til mail@getfitstudio.dk og får tilsendt en rabatkode.

Priser

Du kan se prisen på et hold ved at klikke på det i holdoversigten. Priserne kan variere afhængig af type og antal træninger i den aktuelle periode.

Få 20% i rabat

Ønsker du at gå på 2 eller flere hold hos os i samme periode, tilbyder vi 20% i rabat på alle holdene. Du sender bare en mail til os på mail@getfitstudio.dk og så vil du modtage rabatkoder med 20% rabat til de hold du ønsker at gå på.

Henter data...
Problemer? Åbn i nyt vindue

Nyhedsbrev

Modtag opdateringer om nye hold, tilbud og kommende begivenheder.

Du får tilsendt en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding.