Handels- og medlemsbetingelser

Get Fit Studio ApS

  • Nordre Strandvej 119 E, stuen
  • 3150 Hellebæk
  • Telefon: +45 24600034
  • Mail: mail@getfitstudio.dk
  • Hjemmeside: www.getfitstudio.dk
  • CVR: 32297366

§1. Medlemskab på abonnement

Medlemskab er personligt og kan ikke benyttes af andre. Medlemskabet giver kun adgang til de hold på holdskemaet, der tilbydes til det aktuelle medlemskab. Drop-In og prøvetime inkluderer ikke forløb, lukkede hold, events, workshops og personlig træning

§2. Betaling af medlemskab på abonnement

Ved oprettelse af medlemskab tilmeldes automatisk trækning af Dankort, Visa Dankort eller Masterkort. Ved tilmelding af medlemskab accepterer medlemmet, at Get Fit Studio automatisk må trække abonnementsprisen på det oplyste betalingskort hver måned. Kvittering bliver fremsendt på email ved køb af medlemskab. Derefter kan kvitteringer for månedlige betalinger ses på egen profil via login på hjemmeside og app. Kortoplysninger kan til enhver tid ændres på egen profil via hjemmeside og app. 

Det er medlemmets ansvar at sikre, at kortoplysningerne er korrekte. Medlemskabet vil ikke blive fornyet, såfremt kortoplysningerne ændres. Såfremt kortoplysninger opdateres og betaling fejler, sendes en mail om at betaling er fejlet. Ligeledes vil det fremgå på egen profil via hjemmeside og app at kortoplysninger skal opdateres. 

§3. Varighed og opsigelse af medlemskab på abonnement

Medlemskaber på abonnement er bindende og fortsætter indtil de opsiges.

Bindingsperioden er løbende måned plus en måned. Medlemskabet opsiges ved at sende en mail til mail@getfitstudio.dk

§4. Tilmelding til lukkede hold, forløb, personlig træning, event, workshop, foredrag e.l

Din tilmelding er personligt og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Ændringer i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail og telefonnummer bedes venligst oplyses til Get Fit Studio. Tilmeldingen er bindende for begge parter indenfor den anførte periode. Erhvervede timer til personlig træning skal bruges indenfor aftalt periode dog senest 1 år fra købsdato. Herefter udløber de og vil ikke blive refunderet.

§5. Betaling for lukkede hold, forløb, personlig træning, event, workshop, foredrag e.l

Get Fit Studio modtager betaling via bankoverførsel eller MobilePay. Din plads er først din, når tilmeldingen er betalt. Din tilmelding er bindende efter betaling, og det er ikke muligt at fortryde eller få refunderet betalingen. Du kan dog videregive/sælge din plads til anden side, hvis du skulle blive forhindret. Ved tilmelding betaler du forud for hele aftaleperioden.

§6. Varighed lukkede hold, forløb, personlig træning, event, workshop.

Tilmeldingen gælder kun for det hold, forløb eller ydelse, der er købt plads på/til ved tilmelding/betaling.

§7. Drop-In og prøvetime

Drop-In og prøvetime er personligt og må ikke benyttes af andre. Drop-In og prøvetime giver kun adgang til de hold på holdskemaet, der tilbydes vore Club Studio Medlemskab. Drop-In og prøvetime giver ikke adgang til forløb, lukkede hold, events, workshops og personlig træning

Drop-In og prøvetime er gyldig i 1 måned fra købsdato. Ikke brugt Drop-In eller prøvetime, bliver ikke godtgjort. 

§8. Træning og ophold i studiet

  • Get Fit Studio er vores allesammens sted.
  • Hjælp os med at holde det pænt og rent.
  • Get Fit Studio er et røgfrit område.
  • Al træning og ophold i Get Fit Studio foregår på eget ansvar. Under træning skal der altid anvendes tøj og sko der er beregnet til indendørs træning.
  • Ingen bar mave og overkrop.
  • Udstyr og faciliteter skal ryddes op efterhånden som træningen skrider frem.
  • Det er ikke tilladt at bruge kalk eller magnesium.
  • Mobiltelefoner skal være slukket under al træning eller som minimum på lydløs og uden vibrator.

§9. Børn i Get Fit Studio

Get Fit Studio ønsker at være et sted for voksne mennesker, hvor der er ro og hvor den enkelte kan få en tiltrængt pause fra hverdagens mange gøremål.

Vi har selv børn og elsker børn af hele vores hjerte, men vi har også erfaring for, at børn der sidder og venter mens mor og/eller far træner, selvfølgelig ikke kan være helt stille og ofte kræver mor eller fars opmærksomhed på et eller andet tidspunkt i løbet af en træning. Alene af den årsag, er det ikke muligt, at have sit barn med til træning o.a.

§10. Ændringer i hold m.v.

Get Fit Studio forbeholder sig ret til at aflyse en træningstime og/eller ændre træner/instruktør. Ved aflyst træningssession vil der kompenseres med en alternativ træningsdag, på en dag og tid besluttet af Get Fit Studio. Der ydes ikke økonomisk kompensation for aflyst træning eller ændring af træner/instruktør.

Holdplanen er dynamisk og tilpasses løbende i.f.t. interesse og fremmøde.

Holdplanen kan være væsentligt reduceret i efterårsferien, mellem jul og nytår, i vinterferien samt påsken.

§11. Helbredstilstand og personskade

Al træning sker på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i den helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos Get Fit Studio. Get Fit Studio tager ikke ansvar for personskader som følge af ulykker, forkert træning eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. Der gives ikke garanti for vægttab.

§12. Værdigenstande

Get Fit Studio bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingskade.

§13. Personoplysninger/Informationer/Nyheder

Ved køb af holdtræning, forløb, personlig træning, event, workshop, foredrag e.l. giver du lov til at Get Fit Studio må behandle og opbevare oplysninger om dig samt kontakte dig telefonisk, og løbende kan sende nyheder og information pr. e-mail og SMS. Denne service kan fravælges ved skriftlig meddelelse til Get Fit Studio.

§14. Billeder og video på sociale medier

Som deltager på aktiviteter afholdt af Get Fit Studio, hvad enten det er i studiets lokaler eller på andre lokationer, kan det forventes, at der tages billeder og/eller kortere videoklip til gengivelse på sociale medier. Ønsker du ikke dette, sender du blot en mail til mail@getfitstudio.dk og vi vil selvfølgelig respektere dit ønske.

§15. Fremmøde

Ved deltagelse på holdtræning, forløb, personlig træning, event, workshop, foredrag e.l. bedes du være klar og evt. omklædt SENEST 3 minutter inden start. Skulle du være så uheldig at komme for sent, forventes det, at du forstyrrer mindst muligt. Der vil være adgang til Get Fit Studio senest 15 minutter før start.

§16. Afbud til personlig træning eller coaching

Kan du ikke overholde din aftale til personlig træning eller coaching, skal afbud ske på mail mail@getfitstudio.dk SENEST kl. 18 dagen før. Meldes der afbud efter dette tidspunkt, vil der som udgangspunkt blive opkrævet fuld betaling.

Nyhedsbrev

Modtag opdateringer om nye hold, tilbud og kommende begivenheder.

Du får tilsendt en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding.